Vores podcast-facilitator Lisa skal til at flytte til Norge efter fuldendt uddannelse, og derfor leder vi efter to, der har mod på at producere podcasts der behandler pædagogiske emner (i bred forstand) fremtidigt. Vi har netop fået et større tilskud, der vil kunne dække over, at i sammen med vores anden facilitator, Tobias, kan tage på et tre dages kursus, hvor i vil blive vejledt og undervist af dygtige podcastere og mediefolk hos Information.
Det er ikke krav om, at du selv er uddannet inden for det pædagogiske felt, eller har erfaring med at lave podcast – så længe du interesserer dig for det pædagogiske område. Om det er på et filosofisk niveau eller helt nede i praksis – det spiller ingen rolle. Du skal have tid og overskud til at være med til at lave minimum én podcast om måneden, med alt hvad det indebærer – at kontakte gæsterne, lave aftaler, forberede interviews, være med til at sætte udstyr op, facilitere, redigere og klippe til efterfølgende.
Tobias og Lisa har organiseret sig sådan at de månedsvis, på skift, har haft hovedansvaret for produktionen af podcasten, hvor den anden part så har indtaget en mere støttende rolle. Der vil selvfølgelig være mulighed for at den nye gruppe organiserer sig anderledes og udvikler konceptet sammen.
Som med alt andet i projektet er der tale om frivilligt arbejde. Betalingen er derfor den erfaring man får med sig og den forandring man er med til at skabe. Du kan læse mere om Den Kritiske Pædagogiske Højskole og podcasten på www.denkritiske.com
Hvis du er interesseret i at være med, så skriv lidt om dig selv og hvorfor du har lyst til at lave pædagogiske podcasts til: hoejskolegruppen@gmail.com