Podcast – Skældud er at slå med ord

Gæster: Christina Abildgaard og Erik Sigsgaard

I denne podcast taler Tobias med Christina Abildgaard og Erik Sigsgaard om deres nye bog I stedet for skældud. For hvornår skælder man egentligt ud, kan det være at skælde ud når man beder børn at rydde op efter sig, hvad gør det ved børn at blive skældt ud og hvordan undgår vi at gøre det? Det kan du blive klogere på i denne måneds podcast.

Erik Sigsgaard er for tiden knyttet til professionshøjskolen KP som fri forsker. Her arbejder han med at skrive om skældud i skolen, om hvad voksne kan lære af børn og med workshops om at skælde mindre ud i daginstitutioner. Han er desuden næstforperson i foreningen for Den kritiske pædagogiske højskole.

Christina Abildgaard er pædagog og Marte Meo supervisor. Hun vejleder og underviser både forældre, plejeforældre og pædagogisk personale i alt det der foregår i kommunikationen imellem børn og voksne med fokus på at skrue ned for skældud og op for selvværd.

Produceret af: Lisa Annika Brandt og Tobias Nyegaard Jelkær Larsen