Den Kritiske Pædagogiske Højskole er i verden, fordi vi mener, at der er behov for en kritisk pædagogisk platform, en samtale og et handlingsfællesskab, der adresserer problemer i pædagogisk praksis

Vi mener, at der er en række problemstillinger, der relaterer sig til konsekvenserne dels af en årelang politisk styring og dels af en massiv underfinansiering. Disse problemstillinger mødes på kryds og tværs og mødes ikke med tilstrækkelig kritik.

Det drejer sig især om:

• Normeringsforhold

• Pladsforhold i daginstitutioner

• Kritikkens trange kår

• Markedsliggørelse af daginstitutioner

•Svækkelse af pædagogikkens bærende søjler:

dannelse, æstetik, kreativitet og demokrati

• Topstyring & umyndiggørelse

• Underminering af pædagogers dømmekraft og faglighed

Vi ser et behov for og vil gerne bidrage til, at der skabes kritiske, frie rum for pædagoger og andre med interesse for det pædagogiske arbejde, hvor vi forholder os til den pædagogiske praksis og virkelighed.

Hermed ønsker vi at kritisere de forhold, som vi oplever, der både skaber mistrivsel og omsorgssvigt og umuliggør en pædagogisk praksis, der skaber muligheder for ligeværd, medbestemmelse, kreativitet og demokratisk dannelse.

Vi lægger således op til en kritik og en samtale, der både handler om økonomi, rammer og vilkår og om indhold, værdier og handlemuligheder i pædagogisk praksis.

Vi oplever, at der finder store forandringer af pædagogik praksis sted, og at der er et misforhold mellem på den ene side de politiske forventninger, retningslinjer og krav, der sættes for pædagogisk arbejde, og på den anden side den finansiering, der følger med til opgaverne.

Hermed undermineres mulighederne for en pædagogisk praksis, der arbejder kvalificeret med dannelse, lighed, medbestemmelse, æstetik, kreativitet og demokrati

Et andet problem er, at det i samme ombæring bliver utydeligt, hvem der er ansvarlige for denne underminering af pædagogikken.

Der tales nemlig stadigvæk i flotte termer med høje målsætninger for det pædagogiske arbejde, alt imens det står alvorlig skidt til med leve- og arbejdsvilkår i de pædagogiske institutioner.

Mange byder sig til med koncepter, der angiveligt skal quickfixe denne situation. Der er behov for at kigge disse koncepter grundigt efter i sømmene, både for deres manglende effekt, og for deres afledte bivirkninger på livet i daginstitutioner.

En nordisk tradition for kritisk pædagogik står for fald til en konceptualiseret (indlærings)pædagogik, hvor praksis er defineret udenom dem der lever den – børn, forældre og pædagoger.

Der tages således gerne ansvar for de politiske ambitioner for dagtilbud, mens ingen tager ansvar for det pædagogiske forfald, det menneskelige svigt og det demokratiske problem, der udspiller sig

Derfor er vi i verden. Vi vil bidrage til at tydeliggøre de svigt og det pædagogiske forfald, vi mener, der finder sted, og vi vil bidrage til at rejse en debat om mulighederne for andre veje. Hvad er god pædagogisk praksis set ud fra børn og pædagogers perspektiv? Hvilke rammer og vilkår skal der til for at føre en sådan pædagogik ud i verden?

Skriv en kommentar