For et par uger siden fik forældregruppen #hvorerderenvoksen med landsdækkende demonstrationer succesfuldt sat lovbestemte minimumsnormeringer på den offentlige og politiske dagsorden!

Siden er der opstået debat om, hvad en sådan lov mere præcist skal indeholde.

Denne debat har de norske forældre og pædagoger fulgt tæt.

For i Norge har man fået minimumsnormeringer, identiske med nogle af de forslag, som er oppe at vende i Danmark.

Og forældre og pædagoger har i den anledning i den grad noget at sige os!

Og har taget sig tid til nedenstående åbne brev:

Kære Danmark, gør ikke som Norge!

Vi vil starte med et stort tillykke med den flotte markering for at få tydeliggjort behovet for lovpålagt minimumsnormering for jeres ansatte i børnehaverne.

Det er herligt at se så mange er engagerede i børnenes bedste! Det er flot, at debatten om lovpålagt bemanding har nået jeres politikere, det er vigtigt og godt.

Selv startede vi vores kamp for en forsvarlig minimumsnormering for et år siden. Situationen var lig den I har i Danmark nu, politikerne havde fået øjnene op for at der var behov for en minimunsnormering, men vi var ikke tilfredse med forslaget, som det blev lagt frem. Vi blev ikke hørt, og normen som blev vedtager er LANGT FRA GOD NOK!!

På papiret siger minimumsnormeringen 1 ansat pr 3 børn tre år, og 1 ansat pr 6 børn over tre år. I tillæg hertil er der kommet en pædagognorm som siger, at daginstitutionen skal have mindst en uddannet pædagog pr 7 børn under tre år, og en uddannet pædagog pr 14 børn over tre år.

Loven om minimumsnormeringer trådte i kraft 1. august 2018, men daginstitutionsejerne fik frist til 1. august 2019 om at opfylde normeringen. Videre kan daginstitutionen søge dispensation fra at indfri normeringen endnu et år frem til august 2020.

Det betyder IKKE at vi i Norge mangler erfaring med, hvad denne normering vil betyde. I 2017 præsenterede Uddannelsesdirektoratet tal som viste, at 73% af norske daginstitutioner allerede da var bemandet som loven om minimumsnormeringer tilsiger. Altså kan de daginstitutionsansatte henvise til erfaring, når de siger, minimumsnormeringen ikke er god nok!

Det er helt klart et stort skridt i den rigtige retning at vi nu har fået en lovpålagt minimumsnormering, vi ser alligevel at loven har klare mangler:

1. Normen gælder ikke hele dagen: Den tager ikke hensyn til at daginstitutionen er åben længere end en arbejdsdag. Det vil i praksis betyde at der kun er en ansat på arbejde i åbnings- og lukketid. Det betyder at ved pauser, kontortid, mødetid og anden tid væk fra børnene, vil der ikke være bemandet som loven faktisk pålægger det.
2. I Norge har pædagogerne krav på fire timers planlægningstid om ugen, tid hvor de ikke er ved børnene. Der ansættes derfor flere pædagoger i børnehaven, men det siges ikke i loven, at der skal sættes ansatte ind til børnene i den tid, pædagogen er borte. Vi er positive overfor at der ansættes flere uddannede pædagoger i daginstitutionen, men ikke at det skal ske på bekostning af hvor mange voksne børnene har rundt om sig!
3. Minimumsnormeringen gælder for hele daginstitutionen som ét. Dette betyder at en stue kan have for få ansatte i forhold til minimumsnormeringen, fordi institutionen som helhed har nok ansatte på arbejde. Altså kan man for eksempel i en krævende periode på en stue “tage” ansatte fra en anden stue/afdeling uden at ansætte vikarer eller andre ekstra ressourcer.
4. Der følger ingen finansiering med de lovpålagte minimumsnormeringer. Det bliver op til hver enkelt kommune, i hvilken grad de ønsker at prioritere bemandingen i daginstitutionen, vikarbudget osv. Til syvende og sidst betyder det at børn i forskellige dele af landet ikke gives samme muligheder for at blive set og hørt, og have nok voksne rundt om sig. Vi mener der bør følge øremærkede midler med til hver enkelt kommune, som skal gå til dette formål.
5. Der ligger ingen bestemmelser om gruppestørrelser i minimumsnormeringen. Vi mener der må være et loft på antal børn, som kan være sammen i en gruppe, og at dette loft skal lovfæstes. Normen for antal ansatte bør knyttes til hver enkelt gruppe, ikke til daginstitutionen som helhed.
6. Sidst men ikke mindst: i lovteksten åbnes for at daginstitutioner kan søge dispensation for minimumsnormeringen. Dette mener vi ikke bør være en mulighed, daginstitutionerne skal have, da vi mener muligheden kan misbruges, og fordi minimumsnormeringen som udgangspunkt er for dårlig.

Dette er for os punkter vi ønsker at gøre opmærksom på, da vi ved flere lejligheder er blevet gjort opmærksom på, at der i jeres debat henvises til vores minimumsnormering, som en normering, der er værd at skele til.

Vi kender ikke detaljerne i forældrenes klageadgang i Danmark. Her i Norge er Foreldreopprøret aktivt gået ud og har anbefalet forældre at skrive klage til daginstitutionens tilsynsmyndigheder de gange de oplever, at bemandingen i deres børnehave er for lav. Dette for at lægge pres hvor vi kan. Vi anbefaler jer i Danmark at gøre det samme. Oversvøm med klager!

Vi håber I går ind på Barnehageopprørets sider på Facebook. Her kan I se noget af vores arbejde, og også læse fra vores mange #uforsvarlig historier som er kommet ind fra daginstitutionspersonale og forældre. Gå også gerne ind på Foreldreopprøret på Facebook!

Lykke til i Jeres videre arbejde!

Palma Kleppe og Royne Berget, Barnehageopprøret

Christina Grefsrud-Halvorsen og Janne M Bergstå, Foreldreopprøret .