Lige om lidt indfases såkaldte minimumsnormeringer i Danmark
Dvs 1 medarbejder per 3 vuggestuebørn/1 medarbejder per 6 børnehavebørn.

Men det er jo bare en sum penge.

Politikerne er sluppet afsted med at at spise børn, pædagoger og forældre af med et antal millioner.
Uden nogen sinde at have regnet på, i hvilken grad, millionerne kommer i nærheden af “1:3 og 1:6”!

Politikernes lovsjusk mangler simpelthen en økonomisk opgørelses- og tildelingsmodel.
Det kalder jeg for lovfusk og smarte salgstaler uden indhold!

Norges politikere vedtog minimumsnormeringer i 2018.
Også “1:3 og 1:6”
Og fordi Norges politikere slap afsted med nøjagtig samme lovsjusk, er situationen for børn, pædagoger og forældre dybt alvorlig pt i Norge!

I Norge opstod Barnehageopprøret og Foreldreopprøret i 2018 som protest mod de minimumsnormeringer, Norske politikere søgte at slippe afsted med.

Forleden læste jeg nedenstående beretning på Barnehageopprøret, som jeg har fået lov at dele.
Jeg synes, den siger alt.

Om, hvorfor vi på det kraftigste må protestere 😢

“Jeg har jobbet som ped.leder i 5 år og har ikke opplevd en eneste uke uten behov for vikarer eller tett samarbeid med naboavdelingen for å få dagen til å gå opp. Dette tror jeg mange kjenner seg igjen i. Jeg er 28 år, og skal antakelig stå i dette yrket i 20-30 år fremover. Hvis ikke jeg og alle mine jevnaldrende kolleger skal visne fullstendig av utmattelse i løpet av vårt yrkesaktive liv er det nødt til å skje noe med bemanningen i barnehagene over hele Norge.
Det ble sagt i en annen kommentar i denne tråden at vi er skikkelig flinke til å servere solskinnshistorier, og ikke vise den mørkere siden av yrket vårt. Det er så sant som det er sagt. Med dette i bakhodet er jeg redd for at mange barnehager vil kvie seg for å fortelle sannheten og kreve det vi faktisk trenger. Vi er jo avhengig av at foreldrene liker oss, at de tror på at vi kan tilby barna deres et godt pedagogisk tilbud! Hva skjer når vi står frem og forteller hvordan det virkelig er? Så lenge vi ikke har politikere som kjemper for oss vet jeg ikke om vi kommer til å få et annet resultat enn at foreldrene mister tilliten til oss og barnehagen som institusjon.”

For yderligere uddybning af problematikker som minimumsnormeringer uden opgørelsesmodel udløser, henviser jeg til følgende brev til Danmark, fra de centrale norske kræfter, Royne Berget,Palma Annette Kleppe,Janne M. Bergstå,Christina Grefsrud-Halvorsen

Det var de så venlige at skrive til os, da SF i maj 2019 producerede et lovforslag om danske minimumsnormeringer:

https://www.information.dk/debat/2019/05/norske-foraeldre-paedagoger-minimumsnormeringerne-norge-forbillede

Ukendt's avatar

Offentliggjort af Danielle Mercier

Jeg har arbejdet som pædagog i småbørnsinstitutioner siden år 2000. Er oprindeligt uddannet afspændingspædagog i 1988, og har stået for voksne menneskers udviklings- og læreproceser i over ti år. For nogle år siden erhvervede jeg sideløbende med mit pædagogarbejde en cand mag i pædagogik fra Københavns Universitet. Det var en kæmpedrøm som gik i opfyldelse! Jeg har altid været kritisk, jeg har altid været ultra nysgerrig på at analysere og fortolke sprog, mening og bærende værdi- og virkelighedssyn ud af menneskelig kommunikation. Som pædagog er jeg et meget stort legbarn. Og holder af at bidrage til de mange intense, foranderlige og flygtige menneskelige relationer og aktiviteter, som udspiller sig i småbørnsinstitutioner, hvor alt, takket være børnene, er så åbent. Men jeg er også brændende optaget af profession, af, hvad det er for livskvalitetet og rettigheder, vi tilbyder børn i småbørnsinstitutionerne, og hvad det er for erfaringer, vi giver dem med videre på vejen. Jeg oplever en tid, hvor stærke økonomiske, politiske og forskningsbaserede kræfter i stigende grad får sat en yderst bekymrende kurs for små børns liv, dannelse og socialisering i småbørnsinstitutionerne. Kræfter som visionerer samfund som enten vindersamfund eller tabersamfund i global konkurrence om rigdom og velstand, og hvor det bliver de danske småbørnsinstitutioners opgave at reducere opdragelse af børn til fremtidig potent arbejdskraft. Som med evigt lærevilligt og tilpasningsvilligt sind kan kan vinde global konkurrence og sikre det danske samfund velstand og rigdom. I samsvar med disse visioner, giver man evidensbaseret forskning carte blanche til at reducere nordisk relationsbåren småbørnspædagogik, hvor børns ret til leg står centralt, til en simplicficeretm teknologisk og skolificeret pædagogik. I tillæg til denne bekymrende udvikling, står småbørnsinstitutionerne på en brændende platform! De strukturelle og økonomiske rammer, som småbørnsinstitutionerne har at drive institutioner for, herunder normeringen, betyder, at børn reelt stuves sammen på et antal kvadratmeter så få voksne, at de lever i et konstant støj- og aktivitetsniveau, som i den grad hver dag sætter børns fordybelse, relationsdannelse, udvikling og trivsel i fare. For mig kræver den skitserede situation pædagogiske modsvar: - Professionen må arbejde på selv at fomulere en humanistisk baseret pædagogik som kan udfordre det fattige menneske- og dannelsssyn og de simplificerede og teknologiserede pædagogikker, som i disse år gennemtvinges. - Pædagoger må kæmpe for øgede grader af autonomi og respekt om den erfaringsbaserede og fagligt baserede dømmekraft - Til erstatning for det nuværende topstyrede selvbillede, må vi skabe fundament for en selvforstålelse som fagpolitisk funderet samfundsmenneske, med mandat og forpligtigelse til at råbe op på børns og samfunds vegne, når det brænder på. Den bedste udgave af en pædagog er ikke en personage, som bukker hovedet og parerer ordrer Disse modsvar forpligter os, der er i arbejde derude i småbørnsinstitutionerne, men jeg tænker også, at pædagoguddannelsen simpelthen må til at vågne op fra sin tornerosesøvn!

Skriv en kommentar