Uha, finder vi os i det?

• 

• 

• 

Vores fagforeninger er allerede godt igang med at støtte op om det monster-store projekt, Leg for Dig.

Der skal udfolde sig via alle landets UCC`ere 2022-24, er finansieret af LEGO og skal nå ud til 20 % af landets pædagoger, medhjælpere, dagplejere og pædagogiske ledere.

Det handler om at opkvalificere pædagogers “legende læring med børnene”.

Og hvor jeg end læser og lytter i Leg for Dig’s materialesamling, bekræftes jeg i at vi er ude i endnu en tilgang til pædagogikken, fuldstændig uden øje for den nedbesparede virkelighed, pædagoger har at agere i.

Fx nævner den ene projektleder den dagligt kaotiske påklædssituation i daginstitutionsgarderoben, adspurgt i podcasten om, hvorledes kreativitet konkret skal udfoldes og udvikles i daginstitutionerne.

Den situation må børn og voksne sammen da må kunne finde mere kreative løsninger på, underforstået løsninger, som sætter sjov læring på programmet, mener projektlederen.

Dét at man mener at kunne abstrahere pædagogik fra de strukturelle rammer og lave landsdækkende projekter, peger for mig på, at vi er ude i endnu en drøm om konceptualiseret pædgogik. 

Pædagogik sat på formel og program. Ligesom Fremtidens Dagtilbud, SPELL, DUÅ, VIDA, Fri for Mobberi osv osv.

Og vi taler endda et projekt hvis væsentligste ide er at udvikle praksis “ude i praksis”!

Jeg er så træt og så flov på seminariernes vegne!

Hvad er i dag forskellen på en uddannelsesinstitution og et privat konsulentfirma?

Jeg ved, de sidste siger hvad kunden ønsker.

Men at UCCerne har udviklet sig i samme retning, og for faste stillinger og en månedsløn ofrer etik, moral og videnskabelige forpligtigelser, og igen og igen spiller lige ind i den politiske effektiviserings- og spareagenda om mer for samme penge, det er virkelig virkelig trist og uhyggeligt.

Pædagogernes fagforeninger BUPL og LFS – Landsforeningen for Socialpædagoger – er som nævnt allerede (hørings)parter i det omtalte projekt.

Man kan da håbe, men hvem forsvarer ellers fag og uddannelse? Som det samfunds- og (uddannelses)politisk informerede foretagende, det burde være?

Måske det skal komme fra pædagogerne selv denne gang. 

Som siger stop til mere skjult effektivisering af arbejdsgange.

Som fastholder, at uanset hurraordene “bottom-up”, “kreativitet” og “enorm respekt for den pædagogiske faglighed” (Leg for Dig-podcasten), så handler kvalitetsudfordringerne IKKE om manglende systematik i den pædagogiske tanke, udførelse og evaluering af praksis.

Det handler om en sektor, der er så nedbesparet, at børnene nærmest ikke kan få øje på en voksen – heller ikke når de står 44 børn i den tætpakkede garderobe klokken 12:00, kæmper for at komme i tøjet – og på legepladsen for at bunkepasses.

At den situation er strukturel og ikke pædagogisk, det må vi igen og igen fastholde, indadtil overfor hinanden – og udadtil.

Det vil sige overfor politikernes projektmagere og det civilsamfund der er vidne til- og i behov for at vi tager ansvar og drager omsorg for de opvoksende generationer af småbørn.