Indrømmet, jeg har kun skimmet bøgerne.
Alligevel vil jeg tillade mig at protestere mod bogserien, hvoraf “Pissedårlig Ledelse” er sidste skud på stammen.
Dels falder begrebssættelse af pædagogik, undervisning og ledelse mig for brystet:
Selvfølgelig lærer man af sine fejl (pissedårlig pædagogik), men hvilken offentlig ansat – hvortil lavstatus og mistillid i forvejen klæber – gider have erfaring, engagement og intention italesat som pissedårlig?
Jeg gider i hvert fald ikke rigtig.
Og heller ikke fordi begrebssættelsen gøres af konsulenter – med akademisk og professionsbaseret baggrund – der igen igen vil opkvalificere professionelles bevidsthed om det faglige guld og virke – gennem at vi læser deres publikationer og deltager på deres webinarer.
Fra Von Oettingens webinar lyder det således:
“Stil skarp på dine indre drivkræfter som leder, og lær at håndtere dagligdagens komplekse situationer – særligt under corona-situationen. Kom til webinar 11. marts om pissedårlig ledelse med Klaus Majgaard og Alexander von Oettingen – to af landets førende ledelsesformidlere med stærk ledelseserfaring.”
“På webinaret kommer du til at arbejde med, hvordan du kan udvikle dine evner til at agere på din indre scene i forhold til dig selv og den ydre scene i forhold til dine opgaver og samarbejdspartnere. Du får inspiration og modeller til at arbejde med dig selv i samskabelsesprocesser”.
Pu ha, med reference til ovenstående individualiserende og psykologiserende fokus, så er endnu en anke, at hvis der ikke – i bøger og på webinarer – sker en helt anderledes klar reference til politisk og økonomisk kontekst, dvs til de konkrete betingelser, dagens pædagoger-, undervisere- og ledere har at udfolde deres tanke og virke indenfor – så er vi ude i asolidarisk snylteri og nepotisme:
For pissedårlig pædagogik?
Det er det, pissedygtige pædagoger, lærere og ledere tvinges til hver dag, som følge af de politisk og økonomisk ganske tarvelige rammer.
Den Kritiske Pædagogiske Højskole 